Protozoer
| Sygdomme - Parasitologi |
Protozoer
Protozoer er encellede organismer og er meget almindelige hos krybdyr. Man har inddelt de forskellige protozoer efter, hvordan de bevæger sig. Alle protozoer har desuden en direkte livscyklus.
A) Amøber
Entamoeba invadens er den mest sygdomsfremkaldende amøbe hos krybdyr.
Smittes sker ved at cyster (det smittende stadie) spredes med afføringen
og optages af en ny vært, hvor cysterne videreudvikles i tarmkanalen, hvor
de danner nye cyster. Amøben kan også invadere organer og væv. Flere arter
kan gå med disse cyster uden tegn på sygdom og fungere som smittebærere.
Sygdomstegn kan være anoreksi, dehydrering og blodig, slimet afføring. Da
de ødelægger tarmslimhinderne og optagelsen af føde/væske, kan krybdyr dø
blot få uger efter smitte.
Diagnosen stilles ved at finde amøber og eller cyster i en flotationstest
af en helt frisk afføringsprøve.
Behandlingen består af Flagyl (metronidazole) 25-50mg/kg oralt dagligt i
5-10dage. Andre mindre skadelige medikamenter som feks. Emtryl er et mere sikkert produkt, men er svært at opdrive.
B) coccidiose (Eimeria, Isospora, Caryospora, Cryptosporidium sp)
Disse protozoer har også en direkte livscyklus og kan hurtigt ophobe sig i
terrarier. Smitten kan komme fra oocyster fra andre krybdyr, foderdyr
eller selve omgivelserne. Oocysterne udvikler sig til sporozoitter, som
angriber tarmcellerne.
Coccidier angriber galdegangen, nyrer og slimhindens celler i tarmsystemet,
hvilket gør, at dyret ikke kan optage føde.
Sygdomstegn er opkast, diarre og vægttab.
Diagnosen stilles ved at finde oocyster fra friske afføringsprøver.
Behandling kan være svær. Albon 50mg/kg dagligt i 3 dage og/eller indtil,
man ikke kan finde flere oocyster. Reptaid skulle være et fremragende
naturmedicin, som skulle vise sig at være meget effektivt og uden
bivirkninger.
C) Cryptosporidiosie
Cryptosporidierne er en af de coccidier, som er skyld i alvorlige sygdomme
hos krybdyr.
Parasitten angriber mavens slimhinder og forandrer mavens celler, så det
ikke er muligt at optage maden.
Smitten kan komme både fra oocyster, andre krybdyr og foderdyr, og man er
stadig ikke helt klar over, om den kan spredes til mennesker. Unger og
stressede dyr er de mest udsatte. Da de har en direkte livscyklus, kan de
hurtigt ophobe sig i dyret og terrariet og smitte resten af ens dyr. Nogle
dyr viser ingen eller få sygdomstegn og fungerer som smittebærere og de kan gå
med det i måneder eller år.
Sygdomstegn er opkast, diarre, vægttab, anorexi og svækkelse. Slanger kan
få buler på siden, hvor mavesækken sidder.
Diagnosen stilles ved at finde helt små coccidie lignende oocyster i
afføringsprøver, eller ved at undersøge maveindholdet fra evt. opkast.
Oftest finder man dem først, når dyret er dødt, og man laver en obduktion.
Ved obduktion er det vigtigt, at dyret ikke har ligget på frys.
Behandling er stadig svær, da man ikke rigtigt har fundet noget som virker.
D) Flagellater
Hexamita, Trichomonas, Giardia og Leptomonas er alle protozoer, som man
jævnligt finder i fordøjelsessystemet hos sine krybdyr. Der er noget debat
om, hvor vidt de fremkalder sygdomme eller er en del af den naturlige
tarmflora. Smitten sker ved kontakt med smittende oocyster.
Sygdomstegn er diarre, slimet og blodig afføring,
Diagnosen stilles ved afføringsprøver.
Behandlingen består af Flagyl (metronidazole) 25-50mg/kg oralt efterfulgt
af en genbehandling 3-4 dage senere. Andre mindre skadelige medikamenter som feks. Emtryl er et mere sikkert produkt, men er svært at opdrive.
E) Blodparasitter
Haemogregariner, Plasmodium, Haemoproteus, Trypanosoma.
Disse protozoer lever i blodet og smittes via vektorer, som plejer at være invertebrater.
Behandlingen består af Flagyl (metronidazole) 25-50mg/kg oralt efterfulgt af en genbehandling 3-4dage senere.
Protozoer er encellede organismer og er meget almindelige hos krybdyr. Man har inddelt de forskellige protozoer efter, hvordan de bevæger sig. Alle protozoer har desuden en direkte livscyklus.
A) Amøber
Entamoeba invadens er den mest sygdomsfremkaldende amøbe hos krybdyr.
Smittes sker ved at cyster (det smittende stadie) spredes med afføringen
og optages af en ny vært, hvor cysterne videreudvikles i tarmkanalen, hvor
de danner nye cyster. Amøben kan også invadere organer og væv. Flere arter
kan gå med disse cyster uden tegn på sygdom og fungere som smittebærere.
Sygdomstegn kan være anoreksi, dehydrering og blodig, slimet afføring. Da
de ødelægger tarmslimhinderne og optagelsen af føde/væske, kan krybdyr dø
blot få uger efter smitte.
Diagnosen stilles ved at finde amøber og eller cyster i en flotationstest
af en helt frisk afføringsprøve.
Behandlingen består af Flagyl (metronidazole) 25-50mg/kg oralt dagligt i
5-10dage. Andre mindre skadelige medikamenter som feks. Emtryl er et mere sikkert produkt, men er svært at opdrive.
 |
B) coccidiose (Eimeria, Isospora, Caryospora, Cryptosporidium sp)
Disse protozoer har også en direkte livscyklus og kan hurtigt ophobe sig i
terrarier. Smitten kan komme fra oocyster fra andre krybdyr, foderdyr
eller selve omgivelserne. Oocysterne udvikler sig til sporozoitter, som
angriber tarmcellerne.
Coccidier angriber galdegangen, nyrer og slimhindens celler i tarmsystemet,
hvilket gør, at dyret ikke kan optage føde.
Sygdomstegn er opkast, diarre og vægttab.
Diagnosen stilles ved at finde oocyster fra friske afføringsprøver.
Behandling kan være svær. Albon 50mg/kg dagligt i 3 dage og/eller indtil,
man ikke kan finde flere oocyster. Reptaid skulle være et fremragende
naturmedicin, som skulle vise sig at være meget effektivt og uden
bivirkninger.
 |
C) Cryptosporidiosie
Cryptosporidierne er en af de coccidier, som er skyld i alvorlige sygdomme
hos krybdyr.
Parasitten angriber mavens slimhinder og forandrer mavens celler, så det
ikke er muligt at optage maden.
Smitten kan komme både fra oocyster, andre krybdyr og foderdyr, og man er
stadig ikke helt klar over, om den kan spredes til mennesker. Unger og
stressede dyr er de mest udsatte. Da de har en direkte livscyklus, kan de
hurtigt ophobe sig i dyret og terrariet og smitte resten af ens dyr. Nogle
dyr viser ingen eller få sygdomstegn og fungerer som smittebærere og de kan gå
med det i måneder eller år.
Sygdomstegn er opkast, diarre, vægttab, anorexi og svækkelse. Slanger kan
få buler på siden, hvor mavesækken sidder.
Diagnosen stilles ved at finde helt små coccidie lignende oocyster i
afføringsprøver, eller ved at undersøge maveindholdet fra evt. opkast.
Oftest finder man dem først, når dyret er dødt, og man laver en obduktion.
Ved obduktion er det vigtigt, at dyret ikke har ligget på frys.
Behandling er stadig svær, da man ikke rigtigt har fundet noget som virker.
D) Flagellater
Hexamita, Trichomonas, Giardia og Leptomonas er alle protozoer, som man
jævnligt finder i fordøjelsessystemet hos sine krybdyr. Der er noget debat
om, hvor vidt de fremkalder sygdomme eller er en del af den naturlige
tarmflora. Smitten sker ved kontakt med smittende oocyster.
Sygdomstegn er diarre, slimet og blodig afføring,
Diagnosen stilles ved afføringsprøver.
Behandlingen består af Flagyl (metronidazole) 25-50mg/kg oralt efterfulgt
af en genbehandling 3-4 dage senere. Andre mindre skadelige medikamenter som feks. Emtryl er et mere sikkert produkt, men er svært at opdrive.
E) Blodparasitter
Haemogregariner, Plasmodium, Haemoproteus, Trypanosoma.
Disse protozoer lever i blodet og smittes via vektorer, som plejer at være invertebrater.
Behandlingen består af Flagyl (metronidazole) 25-50mg/kg oralt efterfulgt af en genbehandling 3-4dage senere.
| < Forrige | Næste > |
|---|
