postheadericon Dehydrering

Sygdomme - Terrarie sygdomme

Dehydrering ses ofte hos nyimporterede kamæleoner i kraft af, at deres vandbehov ikke bliver opfyldt. I naturen vil kamæleonerne sidde på grene eller buske i regnperioden og få renset deres øjne og slimhinder i munden. I fangenskab bliver dette tit ikke opfyldt og ses på symptomerne, indsunkne øjne, døsighed, ingen appetit og rammer ved siden af deres bytte. Vi vil dog aldrig kunne efterligne forholdene som i naturen, men vi må gøre hvad vi kan, for i bund og grund holder vi dem jo for vores egen skyld. Det varierer meget fra kamæleon til kamæleon, hvordan de får stillet deres drikkebehov, nogle kamæleoner drikker af faldene dråber, mens andre drikker af blade og hvor nogen endda kræver tåge. Nogle arter kan dog lære at drikke af skåle, men mit råd er at prøve sig frem. Mange kamæleoner kræver over et minuts sprøjtning, hvilket tit IKKE bliver overholdt. Jeg bruger både en "dripper" plus, at der bliver sprøjtet flere gange dagligt (kommer an på arten), men husk et ordentligt dræn til din dripper, da bunden ellers vil blive alt for fugtig. En kamæleon, der ikke får sit væskebehov dækket vil til at starte med, sparer på vandet i sine nyrer, og senere vil andre problemer opstå. Kroppen vil have sværere ved at komme af med kvælstofaffald og vil så ophobe sig i blodet. Kvælstofaffaldet hos kamæleoner bliver udskilt gennem deres urinsyre (den hvide del), og denne del vil blive koncentreret og skade andre indre organer. Den mest almindelige måde at "rette op" på dette, er ved at give kamæleonen et "brusebad". Sæt dit dyr i en plante under bruseren og lad vandet løbe ned, det vil også hjælpe dem med at vaske deres øjne og burde gøres en gang i mellem.

Læs mere om vand her!

Dehydrering Dehydrering
Dehydrering

 

 

 
Google Translate
Danish Dutch English Finnish French German Norwegian Swedish