Tungeproblemer
| Sygdomme - Terrarie sygdomme |
En kamæleons tunge er meget sårbar og kan blive skadet på flere måder, f.eks. ved at ramme en skarp genstand som en pind, eller der kan gå infektion i den. Infektion ses ved at tungen er rødlig og hævet. Jeg husker en gang, hvor min jacksonii's tunge var hævet helt op, efter at den havde fået en lille flænge i den. Min dyrlæge gav den noget smertestillende og baytril, og tungen blev da også bedre, men den kunne stadig ikke spise, så jeg begyndte at tvangsfodre den og give den vand med en pipette. Efter 2 ugers tvangsfodring kom den sig og kunne igen selv spise. Der er dog også andre grunde til at tungen ikke fungere, bl.a. Mangel på calcium og vitaminer. Her snakker vi ikke om en infektion, men at tungen bliver ufunktionel uden de nødvendige vitaminer. Når vi snakker om denne form for tungeproblemer, så er det ofte svært at rette op på. Dehydrering kan dog også resultere i, at de ikke kan ramme deres bytte.
| < Forrige | Næste > |
|---|