Læggenød/ ægbinding er et kæmpeproblem for gravide kamæleoner i fangenskab og i naturen for den sags skyld. Denne tilstand skyldes oftest manglende forståelse fra ejerens side for, hvad kamæleonerne egentligt kræver for at trives. Kamæleoner kan lægge ubefrugtede æg, som vi ser hos både fugle og andre krybdyr. Flere arter kan også gemme og opbevare sæd fra tidligere parringer og kan så befrugte æggene op til måske to år efter parring. Tilbageholdelse af uægte æg: (ova) er et stort problem hos kamæleoner og kan medføre læggenød i sidste ende. Disse ova (follikler) har ikke passeret æggelederen og ligger så og presser på de andre indre organer, hvilket giver dyret ubehag og spiseværing. Behandlingen vil være sterilisering og kejsersnit. Disse bløde ”æg” kan ses på røntgenbilleder.
Tilbageholdelse af færdige æg: Disse æg kan både tilbageholdes i æggelederen og kloakken, og sygdomstegnene er de samme som med ubefrugtede æg, altså nedsat ædelyst og en kæmpe bug. Kloak-prolaps ses somme tider og kan være følger af læggenød. Sidder ægget i kloakken, kan man punktere ægget med en nål, og derved suge blommen ud, og ægget kan så fjernes. Kloakken renses for at undgå evt. infektioner. Der er flere ting, der kan skyldes tilbageholdelse af æg, Mangel på æglægningssteder, ukorrekt ernæring, kalciummangel, forkerte temperaturer, forkert luftfugtighed, infektioner mm
Bundlaget: Læggenød kan også skyldes forkert læggemedie, da den gravide hun simpelthen tvinger sine æg tilbage, da den ikke er tilfreds med bundlaget. Det er derfor vigtigt, at bundlaget lever op til artens krav.(læs om bundlaget)
Diæt:Læggenød behøver dog ikke altid at bunde i forkerte reddepladser, da diæten under graviditeten er uhyre vigtig og er afgørende for, hvordan æggene kommer til at se ud. Mange dyr i fangenskab vokser unaturligt hurtigt, da de hele tiden har adgang til foder, og det kan skabe problemer. Kønsmodenhed har ikke noget at gøre med dyret alder, men derimod dyrets størrelse. Problemet ved den unaturlige hurtige vækst er, at dyret kan blive kønsmodent, før skelettet er færdigudviklet, selvom dyret får tilskud med vitamin D og calcium. Det forårsager, at æggene får misdannelser og ikke kan passere naturligt. Mangel på kalk er også en almindelig årsag til læggenød, så dyrlægen vil ofte tage en blodprøve for at fastslå kalciumindholdet i blodet. Blodkalcium ligger normalt på omkring 2mmol/l. Hvis de viser sig at kalciumindholdet er normalt, gives hormonet Oxytocin (3-6 lU/kg). Lige inden æglægning vil tallet kunne komme op på 3.5-5mmol/l.Oxytocin er et Hormon, der dannes i hypofysen og virker på den måde, at progesteron fremmer oxytocins virkning, hvor østrogen hæmmer oxytocins virkning, men sidst i graviditeten er oviducten (æglederen) særlig følsom overfor oxytocin, da blodet nu indeholder meget progesteron. Oxytocin påvirker oviducten, så der fremkaldes muskelsammentrækninger, hvor uviducten trækkes sammen og herved startes æglægningen. Hvis blodkalciumtallet er lavere, skal dyret først have kalciumtilskud i 3-4 dage, indtil det er normalt igen, altså 2mmol/l. Oxytocin er mest effektivt de første 48timer efter læggenøden indtræffer, og somme tider gives endnu en indsprøjtning 20-60min efter den første er givet. Behandlingen er dog ikke uden risiko, da der er stor risiko for at dyret får indre blødninger, oviduct- prolaps eller ligefrem mister livet. Denne behandling virker bedst på pattedyr, så det skal altså være som nødløsning, man vælger den behandling. Jeg giver derfor altid mine gravide hunner ekstra kalciumtilskud og prøver så vidt muligt at fodre med varierede insekter.

Ovovivipare arter (levendefødende): Læggenød kan også forkomne hos levendefødende arter, men det hører til sjældenhederne. Da de ikke bruger så mange resurser på eksempelvis æggeskallen, er hele graviditeten ikke så stor en belastning for de levendefødende, som de æglæggende. Ubefrugtede ”æg” fra levendefødende arter passerer gerne fuldstændig ubemærket. Det ligner bare en lille slimklat eller minirosin.