Den største trussel for kamæleoner i naturen er DIG…..ja og mig, eller alle andre mennesker, for den sags skyld. Habitatødelæggelse er suverænt nummer 1 på listen. Fældning af de forskellige skovtyper til tømmerindustrien og rydning til plantager eller landbrugsjord. Afbrænding af buske og træer for at give plads til husdyr, byer eller veje, fortrænger de mange arter som er stærkest knyttet til den primære vegetation, for at blive afløst af de få arter som kan adaptere til disse ændringer.

En anden ting, eller nr. 2 på listen er DIG….Og mig, og nogle få andre folk som “skruppelløst” insisterer på at lære mere om disse krybdyr gennem opdræt i fangenskab….!
Det kommercielle kæledyrsmarked er, som sagt stærkt domineret af eksport fra tredje lande. Denne, for kamæleoner, skadelige virksomhed påvirker de naturlige bestande, af sårbare arter, der ikke har en høj reproduktionsrate og/eller kommer fra et at de føromtalte forsvindende levesteder, hvor bestandene enten er så fragmenterede at de kønsmodne dyr har svært ved at finde mager, eller under hårdt pres fra andre menneskeskabte faktorer, som overpredetion, og mangel på passende nicher, til et eller flere af deres livsstadier (f.eks, redepladser, sikre levesteder til unger eller passende buske eller træer til ungdyr og voksne)
Selve indfangningen af kamæleoner er som regel også en temmelig brutal affære. En meget brugt metode er at man slår til grenene med en kæp, hvorefter det forvirrede og tit tilskadekomne dyr falder til jorden, hvor det indsamles i stofposer, for derefter at blive transporteret til en mellemhandler, der sælger dyrene videre til eksportøren. Her bliver dyrene som regel opbevaret på en så upassende måde at en stor procentdel ikke klarer opholdet, bare her i det første led !
For de fattige mennesker, som har dette erhverv, er der ikke følelser for dyrene med i spillet. Det kan vi ikke rigtigt tillade os at se ned på dem for. For det første er de ikke så privilegerede, at der er plads til at interessere sig for den “åh så storslåede natur” og de alt for flippede skabninger der fiser rund om ørene på dem. Det handler om at brødføde sig selv og sin familie, her og nu ! Man kan sige, her fra vores sikre pind, at det er en uholdbar måde at udnytte de naturlige resurser på. Men det er svært at strukturere noget holdbart i lande, uden sociale sikkerhedsnet, hvor MENNESKER dør en for tidlig død, hver dag.
Efter en, for endnu en god procentdel, skæbnesvanger transport på ladet af en bil, i de varmeste timer. Ankommer de sørgelige rester til eksportøren, der så betaler en latterligt lav pris for de hårdt prøvede dyr. Her holdes de gerne i bure eller kasser uden nogle af de basale behov bliver dækket. (vand, mad, temperatur graduering, lys, ventilation, luftfugtighed, dagsrytme og visuel isolation)

"Farm" i perinet (Madagaskar) Disse parsons er helt sikker fanget i naturen.

Dette er reglen ! Men der findes undtagelser. Men ved du hvor dyrehandleren får sine dyr ? Eller rettere, ved dyrehandleren hvor han i virkeligheden får sine vildtfangne dyr???
Så er der jo de kommercielle “opdrætsfarme”, disse fungere for det meste som en “hvidvaskningscentral” så ellers ulovligt indfange dyr kan blive udstyret med et CITES certifikat. Det er den værste slags ! Men der findes også en anden slags, hvor helt små unger indfanges i naturen, og opfostres til en salgbar størrelse, under gode forhold. Dette kan der argumenteres både for og imod, men det er helt sikkert at foretrække frem for de vildtfangne voksne individer. Og det er dokumenteret at det har en, om ikke uanselig, så i hvert fald meget mildere indvirken på de vilde bestande.
Den tredje form for farm, er lige præcist hvad der ligger i ordet, nemlig en opdrætsfacilitet, hvor dyrene opdrættes under gode forhold, men jeg er sgu ikke sikker på at der findes nogle sådan, uden for Europa og USA. Selv om flere slår sig op som sådan ??????
Nå men de stakkels kræ er blevet indfanget og er mod alle ods overlevet transporten til eksportcenteret og opholdet her. Så er tiden kommet hvor de er blevet solgt til en importør i Europa eller USA. De kommes for det meste i stofposer, noget som er en udmærket transportform, for de fleste krybdyr, bare ikke kamæleoner ! Det er ikke unormalt at mindst 20%af kamæleoner i en import er døde ved ankomsten til deres destination. I dette led har de opnået en så høj værdi at det kan betale sig at opfylde i det mindste nogle af de basale behov. Men en ting der gerne bliver ignoreret i dette led er den visuelle isolation, der bevirker at dyrene er under konstant belastning, i form af stress, som hæmmer deres føde og væskeindtag. Desuden gør disse “sociale” grupper det svært for mindre individer at tilkæmpe sig et sted at termoregulere.
Efter et kortere eller længere ophold fordeles de ud til de respektive dyrehandler, der kan variere i standart, fra noget nært horrible og forfærdelige forhold, til perfekte.