Sjældne arter:
De fleste arter der betragtes som sjældne kommer fra et lille isoleret område, uden mulighed for at udbrede sig. Denne isolation kan enten skyldes menneskeskabte, eller naturlige faktorer. F.eks arten Brookesia minima, lever kun i små pletter af regnskov, omgivet af opdyrkede områder. Hvilket har fragmenteret bestanden. Dette må siges at være en menneskeskabt faktor. Hvor arten Trioceros foulerboni kommer fra Poroto bjergene, som er omgivet af lavlands-savanne, hvor dyrene ville dø efter få timer/dage. Dette må siges at være en naturlig barriere. Nogle arter findes der kun utroligt få individer af. Faktisk er der nogle hvor verdens samlede bestand kun kommer op på nogle få hundrede individer. Dette er ikke i sig selv noget problem, så længe det er det naturlige. Men det gør disse arter/populationer ekstremt sårbare over for menneskelig aktivitet.Det at en kamæleon er sjælden gør den ikke nødvendigvis til truet.

Truede arter : 
Trioceros tremperii må siges at være øverst på listen. Da der, så vidt jeg ved kun er fundet et enkelt eksemplar. Og habitatet er i dag så godt som forsvundet, så chancen for at se et levende eksemplar er nok lig nul i skrivende stund. Hvorfor Brookesia perarmata har gjort sig fortjent til dens fredningsstatus, på CITES liste 1, må man nok tillægge den noget bizarre udseende. Da MANGE arter er mindst lige så “sjældne” eller truede, som den.
De fleste arter er ret almindelige inden for deres respektive habitater. Så det er logisk nok at de mest vidstrakte levesteder huser de største bestande.

Truende arter:
Invasive kamæleoner kan være en trussel for endemisk fauna, både inden for deres naturlige udbredelsesområde (Europa, Asien, Afrika og Madagaskar) og udenfor (mest Hawaii og Mauii).
På Madagaskar er det almindeligt kendt at Panterkamæleoner og Oustalets kamæleoner (Furcifer pardalis og Furcifer oustaleti), hurtigt koloniserer opdyrkede eller urbaniserede områder, hvor de fortrænger de originale kamæleonarter. Når/hvis så området renaturaliseres, bliver disse store glubske arter hængende og de sårbare arter er VÆK ! Hvorfor nogle bestande af disse to arter, så absolut ikke tager skade af indfangningen til kæledyrsmarkedet.
På Mauii er der for nyligt blevet introduceret en bestand af, hvad jeg vil kalde Yemen bastarder (Chamaeleo Calyptratus fangenskabs krydsning). Da kamæleoner ikke er en del af den originale fauna på øen kan de ikke fortrænge andre arter, men til gengæld har de, efter sigende, gjort det til deres speciale at æde endemiske kolibrier, og andre små dyr som kun findes her.
På Hawaii blev der i 89, udsat nogle enkle par Trioceros jacksonii xantholophus af en dyrehandler, der slap dem ud i haven da han syntes de så lidt slatne ud. Nu lever der en sundere bestand her end på Mt.Kenya, hvor arten er hjemmehørende. Der kan argumenteres for at det ikke gør det store, i det Hawaiis tidligere unikke fauna allerede er så spoleret af faunaforurening, at det er kendt som skræk eksemplet på hvor galt det kan gå når vi mennesker flytter rundt på dyr og planter.