Luften får sin varme fra jordoverfladen.
Når luften bliver varmere udvider den sig og bliver lettere og stiger til vejret.
Der hvor luften stiger opstår der et undertryk /lavtryk og luft i nærheden bliver med et højt tryk, suges ind i lavtrykket og vi får blæst.
Afkølet luft som blæser fra ækvator synker normalt ned mod jorden igen omkring subtroperne hvor der næsten altid er et højtryk.

Passatvinde kommer fra nordøstlige og sydøstlige højtryk og bliver trukket ind over ITK zonen.
Disse passatvinde er samme med ITK med til at danne østenvinden ved ækvator og polerne. 
Østenvinden dannes bl.a. på grund af jorden drejning, fra vest mod øst.
Passaten følger ITK vandringen og dens årstider og mødes derfor både syd og nord for ækvator, alt afhængigt af hvor det er sommer.
På den nordlige halvkugle bliver det en vestenvind og på den sydlige halvkugle en østenvind.
Dette kraftige skift af vindretningerne kan kun ske når ITK ligger ved ækvator og netop derfor er passaten afhængig af årstiderne.
Monsunen som vi ser i Indien, skyldes disse ændringer i vindretningen.
Det varme højtryk fra subtroperne som jeg før nævnte blæser ikke kun ind mod ITK som passat vinde, men også mod den tempererede zone og den bliver til den varme vestenvinden som vi oplever her i Europa.

Generelt kan vinde opsamle meget vanddamp når de blæser over havene og i bjergområder vil mange af disse skyer udvikle sig til regn.