Når kamæleoner skal kommunikere, imellem hinanden, sker dette visuelt, da de ikke hører ret godt (omkring 200Mhz) .
Dog er der en tilbageværende funktionel “knogle”eller brusk membran (comumella), i det ellers rudimentære øre, der kan tænkes at have en funktion i opfangelsen af vibrationer, som forplanter sig gennem vegetationen de sidder i og absorberes gennem knoglerne (hos nogle arter er også denne del af øret rudimentært).
Det er bevist i laboratorier at der udsendes vibrationer i forbindelse med kommunikation, men om disse opfanges og fortolkes, eller blot er en reminiscens, vides ikke.

Farverne som, kommunikativt medie, er grundlæggende til at videreformidle den hormonelle tilstand til andre individer.
Eksempelvis graviditets farver adviser jo tydeligt til hanner, at der ikke er noget at komme efter.
Hunnens receptivitetsfarver adviserer det modsatte.
I Hanners ophidselsesfarver ligger der også det budskab at han er sund og stærk og at receptive hunner med god samvittighed kan vælge ham.
Konkurrerende hanner, bruger ofte lang tid på at se hinandens farvespil an, før de går i kødet på hinanden, eller den ene stikker af.
Fysisk placering spiller derfor også en vigtig rolle i kamæleonernes indbyrdes kommunikation.
Det hjælper jo ikke noget at fyre alle de vildeste farver af, hvis den som dyret prøver at kommunikere ned, kun kan se hovedet forfra.
Derfor vælger f.eks. kurtiserende eller konkurrerende hanner tit at vende siden til og udflade kroppen lateralt, så farverne på kroppen bliver blottet.
Nogle kamæleoner har dog deres receptivitets signalerende farver siddende i hovedet , så de er tydelige forfra, så har de sjældent den nævnte adfærd. (Calumma Nasutum, Brookesia thielii, Kinyongia oxyrhina, Calumma gallus osv.)

Når en kamæleon vil virke større og mere imponerende, i forbindelse med kurtisering eller aggression vil de fleste arter, puste sig op.
Nogle arter inden for “Chamaeleo” kan i kraft af deres mange luftkanaler, i forbindelse med lungerne, poste sig op så det ser voldsomt unaturligt ud.
Hos mange firben ser man nikken med hovedet, i forbindelse med dyrenes interaktion.
Når kamæleonerne klatrer rundt i vegetationen, er hovedet og halen de eneste frie vedhæng, så kamæleonerne er ikke en undtagelse.
Hver art har sin karakteristiske mønster at nikke i.
Nogle arter vil i nogle situationer svaje med halen, andre ruller den in og ud i forbindelse med, især, kurtisering.