Kamæleoner har udviklet flere strategier, for at undgå at blive spist.
Når camouflagen og den krypterende adfærd slår fejl.
De fleste arters primære panikløsning er flugt.
Det vil sige at de giver slip fra grenen, de sidder på, og falder til jorden.
Nogle arter er ret så standhaftige og lader sig først droppe til jorden i yderste nødstilfælde.
Andre griber til denne løsning ved blot det mindste tegn på fare.
Bl.a. er der flere arter der reagerer på denne måde, hvis de forstyrres, om natten (nok mest som forsvar mod nataktive rovdyr som rotter og slanger).
Hvor de ikke visuelt vil kunne identificere den eventuelle trussel.
Når de rammer jorden vil de fleste arter spæne, det bedste de har lært. Ind i tæt undervegetation.
Andre arter vil blot forholde sig fuldstændig i ro og håbe på at de ikke vækker yderligere interesse fra fredsforstyrreren.
Nogle arter går straks i en tilstand af “akanesia”.

Akinesia er en refleks tilstand hvor kamæleonen fingerer at den er død, eller nærmere at den, i hvert tilfælde, ikke er noget spiseligt dyr, men nærmere, et vissent blad, der ligger i skovbunden.
Denne interessante adfærd ses, for det meste, hos bladkamæleonerne fra Afrika (Rhampholeon og Rieppeleon).
Det foregår ved at dyret ruller sig sammen, bliver helt stift, med benene trykket ind til kroppen.
For ikke refleksionerne skal ødelægge denne illusion, holdes øjnene lukkede.
Denne tilstand opretholdes til dyret er sikkert på at forfølgeren har mistet interessen.
Noget den gerne tjekker ved, efter et stykke tid, at snige sig til ,at åbne det ene øje lidt og sikre sig alt er godt, før den returnerer til normal.
Mange kamæleoner er i stand til at generer kraftige vibrationer.
Der er spekuleret meget i om denne mekanisme er en forsvarsmekanisme, til at chokere angribende insekter eller evt. andre, større, trusler.
Det er dog næsten bevist at disse vibrationer også har flere funktioner, (se kommunikation herunder).
Personligt blev jeg da noget forbavset første gang jeg skulle fiksere en Rieppeleon kerstenii og den lavede disse, for den størrelse, voldsomme vibrationer.
Man kan godt forestille sig at et rovdyr som f.eks. en fugl ville blive lige så forbavset, måske tabe byttedyret, hvorefter den så kan være ret svær at finde mellem blade og pinde på jorden, i “akinesia” tilstanden. (???)

Nogle arter reagerer voldsomt aggressivt på trusler.
Hvis f.eks. en slange nærmer sig en Chamaeleo dilepis, vil den puste sig op hvæse og endda snappe ud efter den.
Sådan reagerer de også hvis mennesker forstyrrer dem.
Man kan ikke beskylde arter der reagerer på denne måde for at have fundet tricket, til at undgå at blive spist.
En slange vil for det meste tolke denne adfærd, som noget i retning af “æd mig”.
Den opfordring bliver der i de fleste tilfælde fulgt op på!