postheadericon Camouflage og krypterende adfærd

Kamæleoner i naturen - Adfærd og tilpasninger

Den grundlæggende camouflering må siges at lægge i grundfarverne, grøn og brun, som alle arter er i besiddelse af mindst den ene af, i mere eller mindre udpræget grad.
Desuden hjælper de varierende mønstre med at udviske kamæleonens omrids i forhold til baggrunden.
En anden vigtig faktor i camouflagen er placering i forhold til stationære objekter som blade og grene.
Som man jo nok ved, skifter kamæleoner ikke farve efter baggrunden, som i reklamer og tegnefilm, men til gengæld vælger de gerne et opholdssted hvor deres sløring fungerer optimalt.
Nogle arters grundmønstrer, er specielt udviklet til at give maksimal beskyttelse, ved en given baggrund.
Det være sig nøgne grene, visne blade eller grene med lav eller mos.
Men for det meste er det træernes blade der mimikeres.
Nogle arters har lateralstriber der funger perfekt i græsagtig vegetation, marmorerede mønstre i sort, grå og grøn, der får dem til at forsvinde mellem lav og mos på grene, ja og sådan kan man blive ved.

 

chamaeleo20narraica_habitat_v
En Trioceros Narraioca forsvinder næsten i sit naturlige habitat i Kenya.

 

Selve måden disse øgler bevæger sig på er også en tilpasning til deres skjulte livsstil.
Kamæleonernes velkendte vuggende “tre skridt frem to tilbage” artige gang, yder dem beskyttelse, fordi andre dyres øjne, for det meste, finder fokuspunkter efter bevægelser, der skiller sig ud fra baggrunden.
Når bladene bevæger sig bare en lille smule i vinden bliver det praktisk talt umuligt at fokusere på en kamæleon der kommer slentrende mellem bladende.
Det gør at kamæleonen har en chance for at se potentielle farer før den selv bliver set.
Hvis man lægger mærke til det vil man opdage at de altid fokusere på øjnene af potentielt farlige væsner, og hvis blikket bevæger sig i retning af kamæleonen, bliver alt aktivitet indstillet indtil det kikker væk igen.
Mange arter vil, med det samme, bevæge sig om på den modsatte side af grenen, de sidder på og flade kroppen ud lateralt og holde halen strakt, så kun fødderne og øjnene er synlige.
En adfærd jeg altid kalder at de “skygger”.

adfaerd03
En Calumma Cucullatum forsøger at "skygge" bag en tynd gren.                  

 

 

 

 
Google Translate
Danish Dutch English Finnish French German Norwegian Swedish