Aborel : Kamæleonerne, som gruppe, er specielt designede til at leve i vegetation. Selv om mange agamer (kamæleonernes “søstergruppe”) også lever i træerne, har denne her gruppe øgler, taget konsekvensen, og byttet de lynhurtige bevægelser, som ellers er en fællesnævner for andre firben, ud med evnen til at bevæge sig sikkert på de tyndeste grene. For at kompensere for tabet af denne hurtighed, er de blevet nød til at tilegne sig nogle adfærdsmæssige (se adfærd herunder) og fysiske karakterer. Som evnen til at skyde tungen ud, de unikke øjne, hale og fødder (se evt. Generelt), som nu har gjort dem til det de er - De mest specialiserede øgler !

Terrestriel : Nogle kamæleoner er begyndt at udvikle sig væk fra den grundlæggende fysiologiske formel, for at indtage nye nicher.
Degenereringen af gribeevnen på halen, er en tilpasning til livet på jorden, denne tilbageudvikling er hyppigst repræsenteret hos bladkamæleonerne, men et par andre arter i andre genuser har tydeligvis, udviklet sig i samme retning ( dog i noget mildere grad) f.eks. Trioceros cristatus), Chamaeleo namaquensis eller… Fleksibiliteten i halen er simpelthen blevet overflødig, og har derfor ikke været en faktor i den udviklingsmæssige selektion. Som deres arboreele slægtninge er kodeordet til overlevelse camouflage. Noget som hos de fleste terrestrielle arter bliver taget helt ud i ekstremerne. Hudfolder, pigge og ikke mindst de nedtonede grundfarver og slørende mønstre, gør efter min mening denne gruppe til nogle af de mest spændende.
Det er ikke kun hos disse specielt tilpassede arter man ser terrestrielle tilbøjeligheder. Mange arter der lever i buske og træer. i åbent landskab, vil bevæge sig på jorden, for at kolonisere en tillokkende busk, eller lignende. Eller endda for at jage.

Aquatisk - Hvad ? vil de fleste nok umilbart sige og det vil da også være dumt at påstå at der findes egentligt aquatiske kamæleoner, men alle kamæleoner er på den ene eller den anden måde afhængige af vand i deres respektive habitater. Nogle har gjort livet i vegetation i vandkanten, på søer og floder, til deres niche, mens et par andre arter vil krydse mindre vandløb, for at kolonisere et fristende levested, eller for at opsøge potentielle mager. En enkelt art er kendt for aktivt at bevæge sig rundt i vandet for at jage insekter i vandoverfladen. En enkelt kan man finde i strandkanten der grænser op til ørkenen, hvor den søger føde blandt det tang og lignende som skyller op, når tidevandet trækker sig. Men reglen for de fleste arter er at skulle de falde i vandet er deres dage talte !