For at starte en fluekultur behøver man bare at blande havregryn med mælk og lade det stå et par timer. Det skal have en konsistens som vælling eller tynd havregrød. For at gøre fluerne mere næringsrige kan man tilsætte vitamin, calcium, nogle få stykker hundetørfoder, spirulina osv.
Et halvliterskrus fyldes ca. 1/4 med mediet (yderligere 1/4 fyldes med et lag fugtigt savsmuld resten af kruset kan fyldes enten med en stump æggebakke eller træuld, som til bananfluer. Ca. 30-50 fede sunde fluer tilsættes. En skumklud, nylonstrømpe eller lignende sættes over med en elastik. Beholderen placeres ved ca.30° (plus minus 5° ) og fluerne fodres i det næste stykke tid med honningblandingen . Tricket med at bruge lige lovligt mange fluer til at starte med, er at kulturen ikke når at komme til at stinke så meget. Fordi at de mange larver vil spise mediet i takt med at det rådner. Det vil tage et par døgn før de første maddiker dukker op. Men når de gør kan det tydeligt ses at de vokser dag for dag. Det kan faktisk lade sig gøre at få dem til at forpuppe sig allerede efter blot 7-10 døgn, ved den rigtige temperatur. Lige op til forpupningen kan der godt opstå mindre lugtgener, da larverne udskiller ammoniak. Og store larver udskiller jo større mængder end små.
Man skal lige holde lidt øje med kulturen. Da det vil være nødvendigt at tilsætte en smule vand en gang imellem, gerne med en håndforstøver, indtil man kan se at der ikke er mere uspist medie. Så lader man kruset tørre ud og de første maddiker vil have forpuppet sig. Man skal lige huske at tage de første der kommer ud af pupperne fra, til at starte nye kulturer med. Det er vigtigt at det er de første, da man er rimelig sikker på at de har fået nok at spise og ikke er blevet tvunget til at forpuppe sig for tidligt, som det kan være tilfældet med de andre. Det går nemlig ud over forplantningsevnen ! Hvis man vælger at opdrætte den ”krølvingede” variant, skal man være opmærksom på at de ikke er så avledygtige som de almindelige, de er tit meget mindre og at de fleste alligevel vil kunne flyve eller i hvert fald kunne gøre noget der ligner.
Man kan vælge at tømme kruset, som nu er fyldt med ca. 50% pupper og 50% skidt, over i en plasticpose og smide den i køleren., ved 5°-10° , så kan man tage dem frem som man skal bruge dem. Eller man kan som jeg, lade dem klække i kruset, fodre dem et par dage, og derefter give dem til kamæleonerne. Det er en god ide at give dem et enkelt lille sprøjt med vandforstøveren, så de ikke dehydrerer. Når man kar kørt dem et par generationer, er det meget let og man får hurtigt en fornemmelse for hvornår de lige skal have et sprøjt vand osv. Når man er blevet rigtig god, er det ret sjovt og billigt at fodre med stuefluer.
Det er nu nok ikke noget som egner sig til de rum man opholder sig mest i, da det som man nok kan regne ud, ikke just dufter af hjemmebagte boller, eller noget i den dur. Men det er faktisk ikke så slemt som man skulle tro.
 |
|