Er ret variable i farverne fra bleggul til lysebrun eller lysegrøn. Den er ca. 3-4mm og optræder både som vingede og uvingede generationer, som reproducerer henholdsvis via kønnet formering og partenogenese. De vingede lægger æg, hvor de vingeløse føder levende unger.
Den nemmeste måde at dyrke bladlus er efter min mening at holde kulturen i et stort flugtsikkert terrarium (60 L. eller større) Med kunstigt plantelys, som holder en konstant dagslængde på 16t. for at snyde bladlusene til at tro at det er midsommer hele året.
I bunden lægges et ca. 3 cm. lag af akvariegrus, hvori potterne med værtsplanter nedsænkes. Fordelen ved denne model, er at man let kan eksperimentere med forskellige værtsplanter og at der er plads til at man kan lade planterne stå og vokse indtil de skal høstes fra. Man høster bladlusene fra den ældste potte, i terrariet, mens man lader bladlusene kolonisere de andre, nyere, planter. En ulempe er de mange døde bladlus og afkastede hamme, der vil samles oven på bundlaget. En håndfuld bænkebidere kan bruges som ”damage controll” Men man undgår dog ikke at rengøre og sterilisere (eller udskifte) når det er nødvendigt. En velkendt og let tilgængelig værtsplante er Markærten Pisum sativum. Den kan spires i potter i vindueskarmen til de når en højde på ca. 20 cm. Hvorefter den overføres til beholderen med bladlus. Når man starter op, bør der være 4-5 velstartede potter i terrariet. Men når kulturen kører skulle det gerne passe med at der kommer en ny potte ind om ugen, og en gammel fjernes. Man kan spire 3-5 ærter i hver potte på ca. 9 cm. I diameter.
En anden god værtsplante er Hestebønnen Vicia fabl, som anvendes på samme måde.
Bladlusene høstes med en blød pensel, til at børste dem ned i en petriskål eller på et A4 ark. Man kan godt vande og gøde ærteplanterne inde i terrariet, men man skal passe på at bladlusene ikke bliver våde. Den optimale temperatur er mellem 22°-26° om dagen og lidt lavere om natten.