Terrarie konstruktion
| Kamæleoner i fangenskab - Terrariet |
Når man skal fremstille et terrarie er det vigtigt, at terrariet star klar I så god tid, at de nødvendige/ønskede temperaturer i selve terrariet, (også nattetemperatur) er konstateret, samt den rette luftfugtighed og varmeplads.
Dette gøres ved at planlægge sin tid inden man køber kamæleonen, så undgå for alt i verden impulskøb, da ingen kamæleon bør gå i et midlertidigt terrarium.
Før man går i gang med at købe materialer ind, er det en god ide at lave en tegning over hvordan man ønsker at terrariet skal se ud, både udvendigt og selve indretningen. Udover det, er der et par ting man skal overveje.
-Find ud af hvilket materiale terrariet skal fremstilles i, primært glas og træ.
-lav en tegning af terrariet med div. Mål.
-Hvor skal materialet købes fra
-Hvad med det elektriske, hvad skal der til og hvor skal det sidde. (varmespot udenfor)
-Hvad med selve indmaden, Skal terrariet have nogen form for beklædning og hvor skal grenene evt. sidde og hvad med planterne.
-fremlæg evt. dine tegninger overfor nogle mere erfarende, evt. på vores forum og hør folks meninger.
Efter min mening er MDF et godt materiale, det er nemt at arbejde med og så koster det ikke alverden. Brug aldrig krydsfiner, det suger vand og vejer mere. Start med at save pladerne ud efter de ønskede mål og saml så pladerne. Før man skruer skruerne i, er det en fordel at bore for med 2.0 mm bor, for så flækker pladerne ikke.
Laker derefter terrariet med gennemsigtig skibslak. Der findes flere former for lak og hvilken en man bruger kommer ud på et, så længe man sørger for at den er giftfri. Der vil som regel stå på bøtten om den er giftig, men ellers hold jer til malerkoden, som bør ligge på 0-1. Giv 2-3 lag og gerne flere på hver side, da det skal kunne modstå vand og fugt. Efter lakeringen skal pladerne stå og dampe af og gerne op til en månedet, så det ikke længere er farligt for dyrene. Man kan evt. lime et stykke plexiglas på bunden, for igen at være sikker på at når man vander derinde, at det er helt vandtæt. Der kunne jo opstå et problem med lakken hvis vandet hele tiden lå på en MDF plade. Hvis man har valgt at bruge kork i sit terrarie, er det nu man skære dem ud og silikoner dem fast i terrariet. Husk at bruge giftfri silikone, evt. akvarie-silikone. Det kan virkeligt svine når man skære i disse plader, så det er en god ide at stå uden for. Udluftningsristene/ net påføres nu, både i toppen og i siderne. Indsætningen af ruderne giver vist sig selv, 2 skinner, en i toppen og en i bunden og i med ruderne. Alle samlinger får lige en sidste gang silikone, for at være på den sikre side. Det næste man gør er at installere lyskilder og efterfølgende få grene til at passe. På denne måde kan man bedre finde den rette varmeplads, da man ellers kan komme til at få problemer med at placere varmespotten.
| < Forrige | Næste > |
|---|