Nakkefligskamæleonen, som har fået sit navn efter den flig der er i nakken, mellem de occipitale lapper er den mest almindelige art i den tropiske del af Afrika , har du her set en kamæleon , er det 90% sikkert en C.dilepis. Nok mest af den grund at den holder til de samme steder som ”safari-dyrene”. Derfor finder man også tit billige vildtfangne individer i dyrehandler, også her i Danmark. Det er desværre næsten altid dødsdømte dyr. Da de på grund af det noget hidsige temperament., ikke klarer indfangning og transport ret godt. Desuden opbevarer eksportøren dem tit i store grupper uden vand, foder eller visuel isolation. Alt sammen noget som kamæleoner, og i udpræget grad dilepis, ikke tåler. Den er MEGET aggressiv og nervøs. Hvilket betyder deres indre balance let bliver forstyrret, så parasitter og bakterier får overtaget. Noget som gør ellers små ting fatale. Der er tale om en rigtig kliche- kamæleon, hvor alle de karakteristiske fordomme bliver bekræftet. Er det muligt at skaffe fangenskabsopdrættede dyr er dette en af de mest spændende arter af kamæleoner, simpelthen fordi den er så arketypisk. Og faktisk ret så hårdfør.
VIL man rode i lykkeposen og forsøge sig med et dyr, man får smidt i nakken hos dyrehandleren, kan man gøre sine chancer større ved :
- køb aldrig dyr hvor de bliver holdt sammen medmindre de lige er kommet ind i butikken.
- Køb aldrig dyr hvor de går for fugtigt. (regnskovsterrarium) medmindre de lige er kommet ind i butikken.
- Køb unge dyr.
- køb ALDRIG dyr med nogen form for skader eller svaghedstegn.
- Gå til dyrlægen med den FØRSTE afføringsprøve, og få lavet en bakteriekultur på slimhinderne, med det samme.
- Eller køb opdrættede dyr. Det er vel, når alt kommer til alt også det billigste og mest etiske valg (farmopdræt skal betragtes som vildtfangne) 
  

Flere steder overlapper de forskellige ”lokalvarianter” eller ”morfs” med hinanden eller med andre arter fra dilepis komplekset. Dette gør systematikken omkring denne art til en virkelig indviklet affære og de varierende morfologiske træk hos hele artskomplekset er mangelfuldt differentieret og trænger til en revision.
Nogle arter er blevet beskrevet og senere synonymiseret med Ch.dilepis (Ch.bilobus og Ch. planiceps) Og to tidligere underarter er for nylig blevet ophøjet til artsstatus (Ch.roperi og Ch.quilensis)
 Men som det ser ud i dag :
Ch.d.dilepis er den underart man oftest ser til salg i Europa. For det meste indfanget i Tanzania, Uganda, Nigeria eller Cameroun. Men udbredelsesområdet er også Kenya, Malawi, Garbon, Namibia, Zambia, Somalia, Guinea og det nordvestlige Sydafrika. De varierer meget i størrelsen alt efter hvor de kommer fra. Men 25-35 cm er det mest normale.
Ch.d.idjwiensis kommer fra Idjwi Island i Kivo søen mellem Burundi, Uganda og DRC (Zaire).
Ch.d.isabellinus kommer fra Shire highlands i Malawi. Kan være ensfarvede i bage eller lys gul eller sågar bleg pink, med lilla ”highlights”
Ch.d.martensi kommer fra Pemba Island vest for Zanzibar (Tanzania)
Ch.d.petersii kommer fra Mozambique.

Denne art har det største udbredelsesområde blandt alle kamæleoner. Så der er væsentlige forskelle på klimaet i dyrenes habitater. En grov generalisering følger:
Den er mest udbredt i tør skov og krat på savannen, men findes også i vegetation langs veje og floder, samt haver og plantager. Findes tit i højt græs og tornede buske. Karakteristisk for klimaet i habitaterne, er høj dagtemperatur og derfor også lav relativ luftfugtighed om dagen. Et andet karakteristika er en veldefineret regntid, hvor temperaturen selvfølgelig er knap så voldsom og luftfugtigheden højere.

Hanner har større occipitale-lapper og nakkefligen er derfor længere. Han har højere skæl på gular og dorsal kammene. En tydelig hemipenis-bule. Samt hælspore og mindre størrelse.