postheadericon Trioceros jacksonii

Kamæleoner i fangenskab - Pasningsvejledninger
N.P
Generelt:
Trioceros jacksonii eller jackson kamæleonen som den hedder i folketunge, har to underarter, Trioceros j. Xantholophus,  Trioceros j. merumontanus og så altså nominant formen Trioceros j. jacksonii. Hannerne har 3 fremadgående horn, det midterste horn (rostral) som sidder lige over spidsen af munden og bøjer en smule op af. De to sidste horn vokser fra lacrimal knoglen (orbital kam "3") lige før og under øjet. disse horn går ret ud, men kan somme tider ses buet. Hjelmen har ingen orbitikale lapper, men er er derimod lav og strækker som flere millimeter ned af ryggen. Den dorsale kam er noget anderledes, da den består af 17-20 store men relativt brede skæl, der er placeret med mellemrum til hinanden af langt mindre skæl. Disse store skæl variere i farven lige fra gul, brun, grøn, grå, blålig og sort. Hverken, gular eller ventral kammen er udviklet og hale kammen er så lille at den knapt kan ses. kroppens skæl er små, men på siden af kroppen finder man noget større runde skæl. Farven vil normalt være forskellige nuancer af grøn og brun, men det variere fra underart og vil være beskrevet senere.

T. j. jacksonii farver er nok den mest farverige da den udover sin grønne, grundfarve kan have både blå og gule farve i hovedet og visse eksemplarer har en blålig farve samt en gul stribe der går vandret gennem kroppen. Nogle kalder denne variant for Willengensis, men der er altså IKKE tale om en fjerde underart, blot en "farve variant" som engang i 90'erne blev smuglet ud af Kenya af en vis J. Van Willegen. T. j. jacksonii er den mellemste størrelse, med ca. 10,5cm uden hale.

T. j. merumontanus kan blive helt op til 20cm, hvor de ca. 7,8 cm udgør kroppen. Farven kan skifte en del, men hannerne har som regel et gulligt hoved med blålige øjne og en krop der kan være lidt blå i farven til den mere normalt grønne farve. Ben og hale vil være grønne. hunnerne skifter mellem brune til grønne nuancer. Deres dorsal kam slutter lige over bagbenet og vil være fra mørk til gul. De er rolige dyr, men da hannerne er meget territoriale, vil de til tider ses kæmpe om retten til hunnerne, det gør det med deres der til indrettet horn.

T. j. xantholophus er den største underart og bliver op til 12,5 cm uden hale. Dorsal kammen vil være mere markant hos denne underart. Grundfarven vil for det meste være grøn i forskellige nuancer.

Systematik:
BOULENER beskrev i 1896 denne art som Chamaeleo jacksoni. KLAVER & BÖHME satte i 1986 denne art til undergenusen (Trioceros). Chamaeleo (t) j. xantholophus EASON, FERGUSON & HEBRARD,1988 (østlige Mt. kenya) og Chamaeleo (t) j. merumontanus RAND,1958(Mt. Meru i nordlige Tanzania)
Udbredelse og Habitat:
Jackson kamæleonen lever i bjergområder i Kenya, Uganda og nordlige Tanzania. Denne art er blevet introduceret til Hawaii, hvilket jeg personligt mener er faunaforurening. Nominant formen Ch. j. jacksonii lever i omkring Nairobi i højder til omkring 2,800 m fra den nordvestlige til den sydvestlige side af Mt. Kenya og i Aberdare bjergene. Ch. j. merumontanus finder man omkring Mt. Meru og områder i Arusha i Tanzania. Ch. j. xantholophus lever i syd og østlige dele af Mt. Kenya.
Dagtemperaturen ligger mellem 15-27 grader, med en nattetemperatur på 4-18 grader, hvor det er koldest fra juni til september. Den årlige nedbør ligger på 127cm, hvor der falder mest regn i november-december og april-maj. Fugtigheden ligger højest om morgenen på de 80%, men falder i løbet af dagen til ca. 50% da temperaturen stiger. Meget at Jackson´ naturlige levesteder bliver brændt ned og brugt til landbrug, så da de normalt lever i primært skovtoppe, har de måttet tilpasse sig i sekundær skov. De ses i stort antal i de lokale frugt- og kaffeplantager hvor de spiser de mange insekter. Her kan de gå i fred, da plantageejerne bruger dem som en slags "skadedyrs bekæmpere". Da de ikke er i undertal, bliver Merumontanus derfor stadig legalt eksporteret fra Tanzania.
Kønsbestemmelse:
Hannerne vil som tidligere nævnt have tre horn, hvor hunnerne kun har en lille stump på næsen eller bare udstyret med skæl men i nogle tilfælde et længere rostralt horn. Hunnernes horn variere fra underart til underart. Chamaeleo (trioceros) j. jacksonii hunner ses somme tider med alle 3 horn, men de vil altid være mindre end hos hannerne. Desuden har hannerne en hemipenis (se kønsbestemmelse i menuen). Hunnerne vil ofte være lidt mindre end hannerne, men have en noget mere rund krop. Både hjelmen og Dorsal kammen vil være mindre end hos hannen.
Han.
Hun.
Pasning:

T. jacksonii er en meget aktiv art, som vil gå på jagt i terrariet. Da temperaturen skal ligge på de ca. 25grader og ikke overskride de 27grader, bruger jeg en normal 40-60watt pære. De skal dog have et varmested på 29-32grader. Som nævnt før kan de tåle helt ned til 5grader, men en nattetemperatur på ca. 14-16grader fungerer fint. Det anbefales dog at de mindst har en nattesænkning på 10-15grader. Der sprøjtes med vand 2-3gange dagligt, men derudover er en "dripper" er en rigtig god ide, da de slikker dråber af bladene. Alle arter bør gå i hvert deres terrarium, mine (merumontanus) går i 50cm*50cm*70cm. Der skal være nok med planter i så dyret har noget at gemme sig i og få fred. Specielt med jacksons er det meget vigtigt at de ikke får det for varmt og at der en en god luftgennemstrømning, så det er vigtigt at have en god ventilation. Jeg ved ikke hvorfor, men har erfaret at hvis jacksons kan nå nettet i toppen, har de en tilbøjelighed til at sidde der med hovedet nedad. Efter at planterne groede til hos mig, stoppede min, men om det er på grund af planterne, eller at den havde vænnet sig til sine nye omgivelser, skal jeg ikke kunne sige.

Formering:

Jacksons er en levendefødende art, hvis unger kan klare sig fra fødslen. Det gode ved at de er levendefødende er at man ikke skal tænke på rugekasser, men ulempen er at de virker mere skrøbelige end dem der udklækkes fra æg. De bliver kønsmodne i en alder af 7-10mdr, men det er nu bedst at vente med at parre dem til de er ca. et år. Under parring sættes hunnen ind til hannen. Hannen vil få flotte klare farver fra blå, gul til grøn. Han vil sidde og nikke med hovedet og gøre kur til hunnen. Hvis hunnen ikke er modtagelig vil hun blive mørk til grå/brun og rokke frem og tilbage, mens hun "gaber". Hvis du ikke fjerner hende, kan hun endda finde på at bide hannen. En modtagelig hun vil få en flot grågrøn farve og hannen vil bestige hende bagfra og parre hende med en af sine to hemipeniser. Det kan tage mellem 5-30min. og efter parringen sættes de hver for sig. Hvis de ikke vil parre sig, forsøg igen efter 1-2 uger. En gravid hun vil få en noget rund mave og bevæge sig lidt klodset. hunnen vil være drægtig i 5-7mdr og føde 3-10unger. De sidste uger inden hun føder vil hun spise mindre og et par dage før helt stoppe. Som reglen føder de om morgenen og det kan tage helt op til et par timer, hvor hun vil gnide sin kloak op af grene og smide "ægsækken" på grenen eller jorden. Ungerne kommer selv ud af "sækken", men det kan ske at man skal hjælpe dem ud. De små unger hvis krop er ca. 2cm, vil spise meget, så husk at være godt klar med bananfluer i forvejen. Det ser ud til at de i de første par uger ikke vil spise fårekyllinger, men det kommer med tiden.. Fugtigheden bør være høj, omkring de 70% og temperaturen må ikke blive for høj.

Ægsæk.

Unge.
Unge.
Foder:
Jacksons spiser stort set alt, men er især vilde med larver og fluer, men man bør dog ikke kun fodre med dette (se foderdyr) Denne art er tilbøjelig til at får for meget vitamin A, så det skal give moderat og i mindre mænger. Prøv evt. at gutloade dine foderdyr i stedet.

 

 

 
 
Google Translate
Danish Dutch English Finnish French German Norwegian Swedish