Udseende:Er en meget smuk men utrolig aggressiv lille kamæleon. Den almindelige form, som også har det største udbredelsesområde bliver max 20 cm. lang, hvor ”Tular”, eller ”major” varianten, om man vil, bliver helt op til 30,2 cm. Som alle andre Furcifer arter har den ingen orbitikale lapper/flige, men er i besiddelse af en lav hjelm. Derudover har den ingen hoved ornementer. Kropsskælleringen er ret ensformig, men med en række af lysere, lidt forstørrede skæl hen af siden som udgør den art-specifikke hvide linie ned af siderne. Ventral og gullar kammene består af kun meget let forstørrede tuberculære skæl. Derudover er en meget lav rygkam bestående af to rækker af tuberculære skæl, Diagnostisk for F. lateralis (og F. campani, som den er meget nært beslægtet med).  Farverne og ikke mindst det store spekter, er mildest talt fantastisk hos denne art. Hvis man ser bort fra de svimlende mønstre, er grundfarverne grøn, gul, orange/rød og brun, men jeg kan ikke lige komme på en farve som ikke er repræsenteret som en del af deres pragt. Begge køn har for det meste to til fire brudte cirkler, eller ”øjenpletter” på flankerne, hvorigennem sidelinien løber. Systematik:Taksonomien er ret lige til for denne art. Gray beskrev i 1831 denne art som Chamaeleo lateralis, i 1987 blev den, af klaver og Böhme, tilskrevet genusen Furcifer. Der er ikke anerkendt nogle underarter, men i terrariehobbyen er der ud over den alm. F lateralis ”lateralis” også F.lateralis ”major” eller ”Tular”. Denne variant kommer fra et begrænset område i Syd, Vest Madagaskar i nærheden af byen Tular. De fleste forskere anerkender den som en lokalvariant, men stadig et synonym for nominantformen. Hvor Necas i 1998 skriver at han mener at den bør ophøjes til en selvstændig art. Jeg kan sige at jeg personligt mener at selvstændige arter ER blevet beskrevet på baggrund af mindre morfologiske variationer, end det her er tilfældet, men det lader vi fagfolkene om.Udbredelse og habitat:F.lateralis er den almindeligste kamæleon på Madagaskar, og er spredt ud over de fleste områder. Den lever endda i så forskellige områder som sø- eller flodbredder, i byer, haver, marker, regnskov, tørskov, plantager, savanne, steppe osv. Hvilket må være et bevis på at den er utrolig tilpasningsvenlig. Kort sagt, er der noget at klatre i, noget at æde og er det mellem 0 og 2000 m. over havet overflade, er det F. lateralis habitat.Køns bestemmelse: Normalt vil man fraråde parhold af de fleste kamæleoner ,men hos denne art kan det simpelthen ikke understreges nok. Det er en MEGET nervøs og aggressiv art, som absolut ikke kan tåle synet af andre dyr (som ikke kan ædes) Kun når hunnen er modtagelig opretters der en kortvarig våbenhvile. Parhold VIL føre til sår på snuder og lemmer samt brækkede ribben og måske endda afbidte ekstremiteter. For ikke at tale om stressfaktoren som kan påvirke hormonbalancen, stofskiftet og aktivitetsniveau m.m. Altså de holdes altid enkeltvis. På grund af deres tilpasningsvenlige natur, stiller de ikke de store krav til klimastyringen i terrariet. Dagtemperatur fra 22° -30° med et drop på 2° -10° om natten. Varmepladsen bør ikke komme over 35° . En gavmild dushning morgen og aften holder luftfugtigheden inden for de foretrukne 60 - 100%. Mindst en gang om ugen bør man vande igennem dvs. til dyret ikke gider drikke mere. Dette kan gøres ved brusebad, 10 min. dushning, med pipette eller drypsystem. Unger dushes tre til fire gange om dagen men så er ekstra vanding ikke nødvendigt Læs mere generelt om terrariet her! Formering:

M.P.A

Generelt:

Furcifer lateralis eller Tæppekamæleon, som den kaldes på dansk. Mange har før holdt denne art, men den er nu ikke så populærere mere, nok mest på grund af dens korte levetid (op til tre år i fangenskab og mindre end to i naturen) og måske også dens lidt vanskelige sind og, for det meste, ringe størrelse.

Allerede et par måneder efter at de kommer ud af ægget, begynder man at kunne se hannens hemipenis-bule.

han.

hun.

Pasning:

Allerede i en alder af 4 måneder kan dyrene blive kønsmodne, dvs. at en hun kan lægge sit første kuld allerede når hun er 5 måneder gammel. Det er dog en god ide at vente til dyrene er omkring et halvt år før man forsøger at opdrætte dem. Når en han ser en hun vil han, uanset om hun er villig eller ej, kurtisere hende ved at nikke med hovedet, vise sine flotteste farver og prøve at bestige hende. Han kan blive svært skadet hvis hunnen ikke er modtagelig, da hun så vil reagere meget voldsomt. Hvis hun er modtagelig vil hun ikke reagere nært så voldsomt, dog er hun tit en smule hidsig alligevel. Når en hun er gravid vil den få sine utrolig flotte drægtigheds farver. Tit vil hun beholde disse farver, i mere eller mindre grad, resten af livet.

parring.

Ca. 45 dage efter parringen vil hunnen stoppe med at tage føde til sig og begynde at lede efter et passende sted at lægge sine 6-15 æg (max 26) i en ca. 10-15 cm dyb rede. Det er tit et problem i fangenskab, at æggene bliver droppet oven på bundlaget og at hunnen ikke kan komme af med alle sine æg og derefter dør af ægbinding. Dette skulle kunne undgås ved at opvarme bundlaget til ca. 25° og at sørge for at bundlaget værken er for porøst eller for hårdt, en fugtig blanding af halvt sand og halvt spagnum er fint.

Udrugningen kan ske ved 25° i fugtig vermiculite, udrugningen afbrydes efter ca. halvanden måned, med to måneders diapause ved 10° -15° hvorefter den oprindelige temperatur, eller et par grader højere, genoptages. Herefter går der 80 - 120 dage før de klækker. Da ungerne er ret så stridbare bør de holdes enkeltvis, ved ca. 26° om dagen og stuetemperatur om natten. En hun kan producere flere kuld på en parring, men det er nok en god ide at lade hunnen befrugte igen ca. hver anden kuld. Da hun allerede 2-3 uger efter æglægningen kan være modtagelig for en ny befrugtning, kan hun nå helt op til 4 - 5 kuld på et år.

Foder:

Denne kamæleon kan sætte store mængder insekter til livs, dens ringe størrelse taget i betragtning. Det er kun naturligt og der bør fodres hver dag. Måske med en ugentlig fastedag eller to.   De fleste foderdyr bliver accepteret bl.a. kakerlakker, fluer, melorm, Zophobas, møl og især fårekyllinger og græshopper. Det er vigtigt at bruge vitamin og mineral tilskud (bla.D3 og calcium) ved hver fodring for unger og voksne hunner De fleste foderdyr bliver accepteret bl.a. kakerlakker, fluer, melorm, Zophobas, møl og især fårekyllinger og græshopper. Det er vigtigt at bruge vitamin og mineral tilskud (bla.D3 og calcium) ved hver fodring for unger og voksne hunner.

< Forrige		Næste >