Artsprofil Furcifer pardalis
| Kamæleoner i fangenskab - Pasningsvejledninger |
| Artsprofil: |
| Furcifer pardalis |
| Etymologi: |
|
Det videnskabelige slægtnavn Furcifer er afledt af det latinske furci, som betyder kløftet og refererer til formen på kamæleonernes fødder. Artsnavnet pardalis, refererer til leopard. På dansk kalder nogle folk den for panterkamæleon. Læs mere om systematik HER! |
| Systematisk historie: |
| Denne art blev først beskrevet af en fransk zoolog ved navn George Cuvier i 1829. 1829 - Chamaeleo pardalis - CUIVER 1832 - Chamaeleo arter - LESSON 1836 - Chamaeleo pardalis - DUMÉRIL & BIBRON 1836 - Chamaeleo niger - DUMÉRIL & BIBRON 1865 - Cyneosaura pardalis - GREY 1888 - Chamaeleo guentheri - BOULENGER 1891 - Chamaeleo longicauda - GÜNTHER 1891 - Chamaeleo axillaris - WERNER 1911 - Chamaeleon pardalis - WERNER 1911 - Chamaeleon guentheri - WERNER 1911 - Chamaeleon longicauda - WERNER 1923 - Chamaeleo krempfi - CHABANAUD 1966 - Chamaeleo pardalis - MERTENS 1966 - Chamaeleo guentheri - MERTENS 1986 - Furcifer pardalis - KLAVER & BÖHME 1994 - Furcifer pardalis - GLAW & VENCES 2004 - Furcifer pardalis - NECAS |
| Kompleks: |
| Furcifer pardalis gruppen. Pardalis, angeli, belalandaensis, tuzetae, cephalolepis & polleni. Denne gruppe er delt op ud fra det rent morfologiske og hvilken type habitat de lever i. De har alle forholdsvis korte eller ingen rostrale udvækster og har alle en gular og ventral kam. Alle arter lever i lavlandshabitater. Fremtidige DNA-undersøgelser vil dog give et mere sikkert svar på disse grupperinger! |
| Bemærkninger: |
| Morfologisk beskrivelse: |
| Hannerne bliver op til 50 cm i total længde, men generelt er de noget mindre. Hunnerne bliver op til 35 cm i total længde. Vægten ligger imellem 60- 190 kg, afhængigt af kønnet og lokaliteten. Lateralkammen starter bag øjet i to rækker, men går så over i en enkelt række på det sidste stykke. Lateralkammen buer jævnt og mødes i toppen med paritalkammen, som sammen danner en lav hjelm. Paritalkammen er markant fremhævet og buer let. Skællene mellem supra-orbital er flade. Det samme er skælleringen imellem parital og lateralkammen. Hannerne har to flade, knoglede udvækster hvorfra den rostrale kam starter, som danner en lille flad ”næse”. Disse to hornede udvækster er fyldt med forstørrede skæl. Ungdyr og hunner har ingen eller kun en begyndelse til disse udvækster. Supra-orbitalkammen består af en enkelt række forstørrede knuder. Gularsækken består af større og mindre konvekse skæl. Dorsal, ventral og gularkammen består af store kegleformede skæl. Hele kroppen har forskellige ovale skæl. Læs mere om inddeling af kam og hjelm HER! |
 |
| Furcifer pardalis han. |
 |
| Furcifer pardalis hun. |
| Kønsbestemmelse: |
| Hunnerne har ikke den rostrale udvækst som hannerne, og så er hunnerne generelt 2-3 gange mindre i størrelse. Hannerne har desuden en fortykket halerod. |
| Lungerne: |
| Lungerne har et varieret antal af mindre vægge, som bevæger sig fra den øverste, forreste og nederste del af lungen, lidt ind i lumen. Skillevæggene er små og deler ikke lungen op i kamre. Læs mere om lungerne HER! |
| Hemipenis: |
| Hemipenis er kølleformede og pediceldelen udgør en fjerdedel af hele hemipenis. Truncus er fyldt med calyces. Apex deler sig lidt i to, hvor hver forgrening har en pendunculus med et par små kegleformede ”totter” af papillae som vender ud/op af. Lige bag pendunculi løber en savtakkede rande (auricula). Lige i midten, altså ved roden af hver pendunculus sidder en stor gruppe papillae. Under hver pendunculus sidder der også en gruppe af papillae. (Klaver & Böhme 1986) Læs mere om hemipenis HER! |
 |
| Hemipenis hos Furcifer pardalis. |
| Karyotype: |
|
22 = 20M+2m Læs mere om karyologi HER! |
| Farver: |
| Farverne afhænger helt af hvilken lokalitet de kommer fra, men generelt er hunnerne en mere kedelig brun-orange farve. Både hanner og hunner har dog generelt mørkere striber, som går ned langs hale og krop. Allerede på nyudklækkede unger kan man se forskel på hanner og hunner, da farven på struben viser hvilket køn det er. Hanner har normalt blå-grå farvet strubesæk, hvor hunner har rød-orange farver. Det kan naturligvis variere lidt fra lokalitet til lokalitet, da Ankaramy-hanner også har rød strube, og det kan også ske at Nosy mitsio-hanner kan have rød strubesæk. Som voksne, er farverne hos hannerne mere varierede end hos hunnerne, lige fra gul, grøn, blå, hvid, lilla, orange m.m., hvor hunnerne har orange, lyserøde og lysebrune farver. En fælles nævner for alle hanner er den lyse og ofte hvide streg, som går langs kroppen og somme tider på ”læberne”. Hannerne vil først have deres fulde farvespektrum efter 12 mdr. Læs mere om de forskellige lokaliteter HER! |
| Udbredelse: |
| F. pardalis findes på det nordøstlige og øst Madagaskar og de nærliggende øer, dog også på Réuinon og Mauritius, hvor de er blevet fragtet fra Madagaskar af mennesker. Man mener at udbredelses området er ca. 91,090 km². |
 |
| Billede er lånt af google. |
| Klima: |
| Det er en lavlands art som lever imellem 80- 950 meters højde, hvor det højeste sted den er observeret er i 850-950 m. højde på Montagne d´ ambre. Pga. dens udbredelse er der forskellige farvevariationer (også kaldet lokalitetsfarver). Dagtemperaturen ligger på 22-28 grader, men kan komme helt op på 40 grader om sommeren, alt afhængigt af området. I Ankaramy kan nattetemperaturen komme helt ned på 14 grader. Regnperioden er fra november til marts og den årlige nedbør ligger på 20.000 mm. Tørkeperioden ligger fra april – oktober. Luftfugtigheden ligger på 70-100 %, men det varierer efter sommer- og vinterperioder samt beliggenheden, f.eks. langs kysten. Læs mere om klima HER! |
| Habitat: |
| F. pardalis er en lavlands art, som lever langs kysten, og som man kan finde i alle typer af vegetation, lige fra buske og træer, til siv og dyrkede plantager. Man kan finde den i træer i op til 10 meters højde. se flere habitat billeder i galleriet HER! |
 |
| Marontsetra (Madagaskar) |
| Status: |
| Denne art er ifølge IUCN (The International Union for Conservation of Nature) i rødlisten blevet vurderet som (LC) least concern, altså ”ikke truet”. Den er desuden placeret på CITES (the Convention on International Trade in Endangered Species of Wild Fauna and Flora) liste 2. Læs mere om conservation HER! |
| Adfærd: |
| I naturen kan denne art være noget aggressiv, og selvom at de kan ses sidde få meter fra hinanden (især om natten), så er der ingen tvivl om, at de hver især godt ved, hvor langt de kan tillade sig at nærme sig hinanden. Ellers er konflikter uundgåelige. Ved håndtering vil de enten prøve på at bide, eller springe for at komme væk. Læs mere om generel kamæleonadfærd HER! |
| Reproduktion: |
| Æglæggende. De er kønsmodne i en alder af ca. 5-7 mdr. Hannerne i naturen vil danne sædceller fra December til april (juni) og hunner lægger æg ned i slutningen af regnperioden i Marts. Hannerne vil stort set altid parre, og ved kurtisering vil hannerne få flotte klare farver, "svinge" fra side til side og nikke med hovedet. Hvis hunnen ikke er modtagelig, vil hun få mørkere farver og gabe mod hannen. Er hunnen derimod modtagelig, vil hun få lysere farver og lade hannen bestige hende bagfra, og til tider kan det se lidt barskt ud. Først vil hannen massere hunnens hale med sine bagben, og kort efter vil deres kloakker mødes, og det kan tage 10-30 min. En gravid hun vil blive sortbrun og få rød-orange aftegninger efter parring, men der kan gå nogle dage før farverne kommer. Efter en parring vil hunnen være i stand til at gemme sæd til andre "kuld" og derved "befrugte" sig selv. Det kan ske allerede 3 uger efter sidste kuld. Hunnen vil efter 20-45 dage lægge 20-35 hvide æg, som hun graver ned. Æggene klækkes efteren periode der kan strække sig fra 6 til 12 mdr., og der kan gå helt op til to mdr., fra den første til den sidste unge er kommet ud. Det er erfaret at F. pardalis kan lægge 6 kuld æg på et år, men 2-3 er nu mest normalt og nok også sundest for dyret. Læs mere om reproduktion HER! |
 |
| Gravid Furcifer pardalis hun. |
| Pasning: |
| F. pardalis kan være meget aggressive og bør holdes separat, men kan dog vænne sig til at blive håndteret, hvilket vi dog altid fraråder. Under flugt vil de bevæge sig forholdsvist hurtigt og har en tilbøjelighed til at springe. Hunnerne virker tit mere nervøse end hannerne. Da denne art bliver ret så stor, anbefaler vi, at man bygger terrariet derefter. Hvis denne art skal have mulighed for at udfolde sig bare lidt og vise bare lidt naturlig adfærd, vil minimumsmål efter vores mening være D80xB100xH120 cm, men jo større desto bedre. Ungerne kan godt gå sammen de første måneder, men skal senere flyttes over i hver deres terrarie. Temperaturen hos ungerne skal ligge på ca. 25-27 grader. Fotoperioden bør være 12 timer om sommeren og 10 timer om vinteren. Denne art kan ikke tåle for lave temperaturer, da det kan føre til stofskifteproblemer og døden. Udrugningstemperaturen er forskellig fra avler til avler, vi udruger ved ca. 24 grader. Læs mere om kamæleoner i fangenskab HER! Læs flere terrarieartikler HER! Læs mere om udrugning af æg HER! |
 |
| Furcifer pardalis unge. |
| Terrariet: |
| Terrarietype Steppe/ savanne terrarium |
| Foder: |
|
Alle slags insekter spises, men bør ikke være større end deres hoved. F. pardalis kan også finde på at spise museunger, men de bør kun gives en gang i mellem. Denne art kan finde på at spise lidt af planterne, så vær opmærksom på det. Insekter bliver rystet i korvimin ved ca. hver anden fodring. Læs mere om foderdyr HER! |
| Se flere billeder i galleriet HER! |
| < Forrige | Næste > |
|---|
