postheadericon Overtro

Generelt om Kamæleoner - Kamæleoner og kultur

Kamæleoner har altid fascineret folk, på den ene eller den anden måde og der har altid været en mystik omkring dem. Mange folk tror bl.a. at kamæleoner skifter farver efter alt hvad de røre ved, hvilket naturligvis er forkert og disse forkerte budskaber kommer fra bl.a. tegnefilm, historier, reklamer osv. I mange dele af Afrika, Madagaskar og Arabien er folk bange for kamæleoner og mener at de bringer død med sig. Jeg husker engang hvor jeg var i Kenya, hvor jeg snakkede med en mand og han var skrækslagen bare ved tanken om dem. Han var sikker på at kamæleoner var giftige, som div. Slanger og nægtede at sove i et rom hvor der sad en kamæleon. Jeg fortalte ham at jeg avlede kamæleoner der hjemme, og han spurgte flere gange ind til om hvordan jeg dog kunne overleve at blive bidt af dem. Der er mange myter så som, Hvis en kamæleon træder på noget mad, så er det giftigt. En gravid kvinde vil have problemer med at føde hvis en kamæleon ser hende. Hvis en pige bliver set i øjnene af en kamæleon, vil hun aldrig blive gift. Hvis jægere ser en kamæleon i starten af deres jagt, så er jagten forbandet. Den sorte kat der krydser vejen, som vi kender fra vores ”overtro” er her byttet ud med en kamæleon. I visse kulturer er det syndigt at snakke om kamæleoner, da det måske kan bringe død og spedalskhed. Alt denne ”mystik” omkring kamæleonen, kan rent faktisk gavne dem, da folk så vidt muligt vil undgå dem og lade dem leve i fred, men der er undtagelser. Folk fra Ngemba stammen i Cameroun kan finde på at dræber kamæleonerne, da de ifølge et gammelt sagn er skyld i menneskets død. ” Gud kaldte en frø og en kamæleon til sig og spurgte dem om døde mennesker skulle reinkarneres. Frøen mente at mennesket skulle genopstå, men kamæleonen mente at mennesket skulle forblive døde. Fordi de begge var uenige, blev de begge sendt væk for at tænke over det. Senere, ville gud kalde dem ind igen. Frøen viste at den ikke behøvede at skynde sig, for kamæleoner er jo langsomme. Den stoppede ved et termitbo for at få noget at spise og glemte helt tiden og kom derfor for sent. Kamæleonen var kommet tidligt og havde overbevist gud om at mennesket skulle forblive døde. I central og vest Afrika bliver tørret kamæleonen brugt i ”ritualer” for at skifte vejret. Nogle tror at kamæleon pulver har en healende effekt, samt fungere som modgift. Dette er ikke de eneste eksempler, da kamæleoner er blevet brugt i utallige myter og ritualer. På Madagaskar er folk mere tolerante overfor kamæleonerne og har ikke de samme negative myter omkring dem.

Her i Nord Europa har vi ikke de samme negative myter omkring kamæleoner, men nærmere en misforståelse og mangel på viden. De fleste tror at kamæleoner er i stand til at skifte farve efter hvilken som helst baggrund, hvilket naturligvis er forkert.
Kamæleoner er blevet en del af den moderne verden og ses på bl.a. T-shirts, tegnefilm, vittigheder, fortællinger, sange, frimærker. mm.

Overtro Overtro
Overtro

Flere folk bruger også udtrykket ”chameleon” om folk der er gode til at falde ind i deres omgivelser.

 

 

 

 
Google Translate
Danish Dutch English Finnish French German Norwegian Swedish