Skælering
| Generelt om Kamæleoner - Morfologi |
Huden hos kamæleoner er beklædt med forskellige typer ikke-overlappende
skæl, som alle indeholder keratin. Huden har ofte en blanding af flere
typer flade, knudrede eller kornede skæl og kaldes for heterogene skæl.
Ensformede skæl (homogene) ses også ved flere arter.
Her er nogle eksempler på de forskellige typer af skæl:
Standardskæl er af mellemstørrelse og er normalt knudrede, flade eller
kornede. De fleste arter har en af disse "standardskæl" eller en
kombination. Chamaeleo har homogene kornede skæl og er den slægt, som ser
mest "enkel" ud. Slægterne Kinyongia, Trioceros og flere Bradypodion har
en kombination af skæl - altså heterogene skæl. Nogle arter af Kinyongia og
Nadzikambia har skæl, som sidder i "blomsterplamager". Andre arter har
skæl, som ikke er runde, men har flere kanter (polygone skæl). Calumma
parsonii har en slags "muskelagtig hud", som godt kunne ligne elefanthud.
Alle bladkamæleoner (undtagen Rhampholeon. (bi.) gorongosae og Rh. (Rh.) spinosus)
har fine til små, kornede, heterogene, stjerneformede skæl, som alle er
forbundet - lidt som et puslespil. Alle disse typer skæl dækker det meste
af kroppen. Skæléringen bliver sommetider brudt af større, knudrede eller
kegleformede skæl - især hos bladkamæleonerne. Standardskæl sidder ofte i
små rækker, men kan som sagt også sidde forbundet eller som små plamager.
Rækkerne kan let ses på gularsækkens folder (plicae gulares). Imellem
disse folder af skæl finder man noget helt fint tynd hud, som ved visse
arter har en skarp farve (rødt hos f.eks. Ch. dilepis, T. cristatus og T.
jacksonii, hvidt hos f.eks. T. montium, grønt hos f.eks. C. oshaughnessyi
og Ch. africanus, gult hos C. hilleniusi og Ch. quilensis og sort hos T.
ellioti og T. johnstoni). Man ser tydeligt disse farver, når kamæleonen
puster sin strubesæk op ved ophidselse.
Vorte/knude-formede skæl finder man mest på kranium kammen.
| knudeformede skæl på hjelmen af Furcifer paradalis | |
Tallerken-formede skæl, findes b.la. andet på hjelmen hos, (F. oustaleti, F. verrucosus, Ch. calyptratus, T. hoehnelii), og på rostrale horn, (K. tavetana, K. xenorhina, F. antimena, F. minor, F. willsii, C. parsonii), og på occipitale lapper ( calyptratus, dilepis, fuelleborni, melleri, brevicorne, cuculatum, ) og på siden af dyret (F. campani, F. antimena, F. verrucosus, B. thamnobates, B. damaranum, T. montium, T. quadricornis)
| Tallerken-formede skæl på siden af en Trioceros montium | |
| Tallerken-formede skæl på occipitale lapper. Calumma brevicorne | |
| Tallerken-formede skæl på hjelmen af en Furcifer verrucosus. |
Halvmåne-formede skæl findes hos faktisk alle arter langs munden (scia dentata)
| Halvmåne-formede skæl på Calumma parsonii | |
Blad-formede skæl ser man især på gularsækken i Bradypodion slægten, men også hos f.eks. T. eisentrauti.
Kegle-formede skæl findes normalt på dorsalkammen (T. fuelleborni, T. hoehnelli, T. jacksonii, B. pumilum, B. thamnobates, F. antimena, F. oustaleti, F. paradalis, F. verrucosus, C. brevicorne, C. parsonii cristifer) men findes også på flanken som f.eks. (T. laterispinis, Rh. spinosus, Brookesia sp.) og på halsen (Ri. kerstenii, Br. superciliaris, Br. thieli, Ch. africanus, Ch. calyptratus, Ch. dilepis, T. hoehnelii, Ch. quadricornis, F. oustaleti, F. paradalis, F. verrucosus, A. tigris) og i hoved (Br. superciliaris, Br. nasus, Br. vadoni, hunner hos T. montium og nogle T. jacksonii) og nogle på halen (Rh. spinosus, Br. vadoni).
| Kegleformede skæl på halen af en Rhampholeon rhampholeon spinosus | |
| Kegleformede skæl som danner dorsalkam. Calumma brevicorne |
Læs mere om indeling af kam og hjelm her! horn og udvækster her!
| < Forrige | Næste > |
|---|