Tungen
| Generelt om Kamæleoner - Morfologi |
Tungen hos kamæleonen er noget helt specielt og man bliver næsten aldrig træt af at se dem skyde efter deres bytte.
Bagerst i halsen har kamæleonen en U formet knogle (hyoid knoglen) som fungerer lidt som en katapult.
I bunden af U knoglen (hyoid knoglen) sidder en "stang" af brusk, og ud over den ligger dens hule tunge.
Ved hjælp af muskel trækninger og denne her hyoid knogle, er tungen i stand til at blive skudt ud.
En muskel for enden af tungen, presses mod U knoglens "stang" og ved hjælp af de trækninger, kan tungen "fyres af".
Enden af tungen er våd og har en lille klap som folder sig ud over byttet, nærmest som hvis man stikker fingeren ind i en halv flad ballon, bare med et undertryk.
Musklerne er også med til at hive tungen tilbage og det ser somme tider lidt klodset ud, da tungen kan svinge rundt før den kommer helt ind i munden.
Det hele varer kun under et sekund!
Tungen kan blive over to gange længere end kroppen og når den ikke bruges, ligger den bagerst i halsen ud over hyoid knoglen.
Når kamæleonen får øje på byttet, vil den nærme sig det og stirre på det med begge øjne, hvor efter den åbner munden lidt og lader tungen rulle lidt frem.
Nogle gange bevæger de sig i små hak for at efterligne blade i vinden.
Med tungen lidt ude af munden gør den klar til at skyde og fyrer derefter tungen mod byttet.
Når tungen bliver hevet tilbage lukker kamæleonen sine øjne.
Byttet bliver her efter knust og slugt. Man skal dog ikke tro at de kun kan spise ved hjælp af tungen, da jeg har set kamæleoner med tunge problemer liste sig ind på insekter og spise dem.
Hyoid knoglen bruges også når kamæleonen drikker, da den vil presse knoglen fremad og derved øge indtagelsen af vand.
Nogle kamæleoner skyder efter dråberne på samme måde som med et insekt.
Det er ikke kun Chamaeleonidae som har denne evne til at skyde med tungen, da andre familier inde for squamata, bl.a. agamidae (som er søster familie til Chamaeleonidae), har selv samme evne, dog meget mindre udviklet.
| < Forrige | Næste > |
|---|